Ifølge det østrigske medie, Kronen Zeitung, har La Liga-klubben FC Barcelona den blot 17-årige Yusuf Demir fra SK Rapid Wien på radaren.
LÆS OGSÅ: Barcelona-spiller kunne være endt i Real eller Atletico
Det unge midtbanetalent, der kan spille på begge fløje samt helt i front, startede på akademiet i First Vienna FC, hvorefter han skiftede til SK Rapid Wien i 2013. Siden dengang er det gået stærkt, og han har for alvor gjort sig selv bemærket, da han i december sidste år fik debut for førsteholdet.
Hans flotte udvikling har resulteret i interesse fra op til flere storklubber, hvilket blandt andet omfatter både Manchester United og Ajax. Der er dog meget, der tyder på, at det er FC Barcelona, der er helt i front i forhold til kampen om at skrive kontrakt med talentet.
Der har været rygter om, at hans agent, Emre Ozturk, er i Barcelona for at forhandle på vegne af den 17-årige midtbanespiller. Det har han dog afvist, og har sagt, at han er der for at forhandle på vegne af Arsenal-spilleren Shkodran Mustafi.
LÆS OGSÅ: Koeman: “Messi er stadig fuldt engageret”
Det er dog ikke noget, der ændrer på, at der er flere medier, der sætter Yusuf Demir i forbindelse med FC Barcelona. Derfor er det bestemt heller ikke utænkelig, at han i fremtiden kan ende i den catalanske klub.