FC Midtjylland sparer ikke på spillerne, når de drager til Liverpool. Der er nemlig blevet udtaget 25 spillere til kampen. Det omfatter blandt andet førstemålmanden Jesper Hansen, som også melder klar til Liverpool-opgøret.

LÆS OGSÅ: Avis med kæmpe bommert: Norske FC Midtjylland

FC Midtjylland-målmanden blev skiftet ud i lørdagens 3-2-sejr over Brøndby. Her udgik han som følge af en mindre lyskeskade. Alt tyder dog på, at han er indstillet på at spille kampen på Anfield. Dog skal der sorteres to spillere fra truppen før kampstart.

Forud for Liverpool-opgøret fortalte FCM-målmanden, ar han har troen på, at midtjyderne har niveauet til at levere en flot præstation på Anfield. I denne sammenhæng understregede han også, at deres 0-4-nederlag i det første Champions League-opgør mod Atalanta kan bruges til noget.

“Vi fik at mærke, at vi ikke kan slække på noget som helst. Hvis vi bare slækker lidt på en berøring eller en placering, så udnytter modstanderen det bare på dette niveau,” fortalte FCM-keeperen ifølge Tipsbladet.

Dette fulgte han op ved at sige:

“De drejer af, og de har bare bedre og mere præcise afleveringer. Det går lige en tand hurtigere. Vi kunne godt mærke, at vi hang efter. Så vi skal være hurtigere i tanke og handling. Simpelthen. Og så skal kvaliteten følge med.”

LÆS OGSÅ: Dansk forsvarer udtaget til rundens Premier League-hold

Kampen mellem FC Midtjylland og Liverpool bliver afviklet tirsdag aften klokken 21. Følgende 25 spillere er rejst med FC Midtjylland til Liverpool, hvor to spillere skal sorteres fra forud for opgøret.

  • Jesper Hansen
  • Dion Cools
  • Joel Andersson
  • Pione Sisto
  • Sory Kaba
  • Evander
  • Awer Mabil
  • Alexander Scholz
  • Bozhidar Kraev
  • Valdemar Birksø Thorsen
  • Manjrekar James
  • Lasse Vibe
  • Erik Sviatchenko
  • Paulinho
  • Oliver Ottesen
  • Mikkel Andersen
  • Luca Pfeiffer
  • Mikael Anderson
  • Anders Dreyer
  • Frank Onyeka
  • Jens-Lys Cajuste
  • Nicolas Madsen
  • Nikolas Dyhr
  • Gustav Isaksen
  • Japhet Sery Larsen