Manchester United bliver rådet til at smide alt, de har i hænderne, for at hente Erling Haaland i Dortmund, da Rio Ferdinand er overbevist om, at han er spilleren, der kan sikre Manchester United trofæer.

LÆS OGSÅ: Solskjær forud for Chelsea-opgør: United har disse profiler ude

Manchester United var også interesseret i at hente Haaland i Leipzig-tiden, men han valgte i stedet at skifte til Dortmund.

United har dog fortsat interesse i at hente Haaland til klubben, men denne gang er der meget stor konkurrence, og mange frygter, at Manchester United ikke kan hamle op med hold som Manchester City og Chelsea.

“United skal bruge alt, de har, så de kan hente Haaland. Jeg kan ikke lide at snakke om spillere fra andre hold, men vi har ikke råd til at lade ham smutte til en anden klub,” siger Ferdinand, hvorefter han uddyber.

“Han kan kun tage til England, og hvis det ikke bliver England, så bliver jeg meget overrasket. Han elsker fodbolden i England, og hans far har spillet her, så det må være en drøm for ham. Og hvorfor ikke i en United-trøje? Han er manden, der kan bringe trofæer tilbage til Old Trafford.”

LÆS OGSÅ: Overgår Messi: Braithwaite topper La Liga-statistik

Der er dog flere, der peger på, at han ikke vil vælge Manchester United, da også Manchester City er med i løbet. Det er nemlig klubben, hans far tidligere har tørnet ud for.