Bailly har leveret blandede præstationer, siden han tilsluttede sig Manchester United i 2016, hvor han blev hentet i Villarreal i bytte for cirka 250 millioner danske kroner.

LÆS OGSÅ: Ian Wright: Man Utd-stjerne har genfundet sit høje niveau

Han har i længere tid haft svært ved at fastholde en plads i startopstillingen, men har siden december været en forholdsvis fast del af startopstillingen.

I fredagens opgør mod Aston Villa beviste han, hvorfor Ole Gunnar Solskjær lader ham starte i forsvaret. Kort tid før dommerens slutfløjt, blokerede han nemlig Villa fra at udligne, for hvilket han fik stor ros af sine holdkammerater.

Ferdinand mener, at forsvarsspilleren har alle de nødvendige kvaliteter for at kunne spille ved siden af Maguire på lang sigt. Han har dog stadig tvivl om hans fysik og skadeshistorik.

“En stor ting, der er gået under radaren, er Eric Bailly,” sagde United-legende på sin YouTube-kanal, FIVE.

“Han har tilføjet en lille smule fart og stålhed til de bagerste fire. Mit eneste problem med Eric Bailly har altid været hans form og skadeshistorik. Han kan aldrig holde sig i form.”

“Han er altid skadet eller en kamp fra at være skadet, og det er et problem. Du opnår ikke de konstante præstationer eller et kendskab til hinanden.”

“Jeg tror, at Maguire har brug for tempo ved siden af ham. Han har andre attributter, men fart er ikke en af dem. I det moderne spil, har du et problem, hvis du har til centrale forsvarsspillere, der ikke er hurtige.”

LÆS OGSÅ: Gode nyheder for Man Utd: Liverpool opgiver transfermål

“Bailly har gode attributter. Han er hurtig og aggressiv. Hvis han kan skære de dumme fejl væk, som han lavede tidligere, og han kan komme væk fra skaderne, og får en sundere skadeshistorik, tror jeg, at Manchester United har en god ting,” lød det fra Ferdinand.

author avatar
Nicolai Busekist