Rio Ferdinand følger Manchester United meget, meget tæt. Han er derfor ofte en del af debatten, når man snakker om De Røde Djævle.

LÆS OGSÅ: Veron: Messi kan blive lokket til Serie A-klub af tidligere holdkammerat

Der har floreret et hav af rygter, der omhandler Paul Pogba. Det er dog ikke noget nyt, da rygterne om Paul Pogba har kørt på normal basis de seneste par år, men han ser dog nu ud til at have fundet et højt niveau hos United.

Det er nemlig ikke gået ubemærket hen, at han har været kampafgørende på det seneste.

Det er dog ikke alle Manchester United-fans, som er lige glade for at se, at han blomstrer i United. Det kommer formentligt oven på, at Pogbas agent, Mino Raiola, i december kunne fortælle, at Pogba ønskede at forlade klubben.

Rio Ferdinand er dog overbevist om, at han bliver på Old Trafford, også i de kommende sæsoner, hvis han endelig vinder et mesterskab med klubben.

“Manchester United må være et godt sted for Paul Pogba at være lige nu. Så jeg tror, at det bliver meget svært for ham at skifte klub, hvis de vinder titlen,” udtaler han ifølge Football365 og fortsætter.

“Jeg tror, at han er den type person, der vil fortsætte på det grundlag og opbygge et godt eftermæle i den her klub. Og hvis Pogba forlader klubben efter den her sæson…Selv med en ligatitel har han endnu ikke sikret sig det eftermæle, som han ønskede, da han kom til klubben.”

LÆS OGSÅ: ”Han er et godt sted mentalt”: Solskjær får det bedste frem i United-profil

Manchester United ligger aktuelt på førstepladsen i Premier League.