Der er mange eksperter, der siger, at Bruno Fernandes har båret Manchester United i denne sæson, og han har da også været meget vigtig for dem.

LÆS OGSÅ: United-spiller ramt af ny skade: Solskjær forventer ikke, at han er klar til weekenden

Skiftet til De Røde Djævle har dog også været hårdt, da han skulle flytte til et nyt land under en verdensomspændende sundhedskrise. Han fortæller dog nu, at han aldrig har haft det så godt, som han har haft siden skiftet til United.

Det fortæller han i et interview med Gazzetta dello Sport.

“2020 har været helt specielt. Set fra et professionelt synspunkt har det været mit bedste år nogensinde. Skiftet til United, Premier League, 12 måneders ren tilfredshed på banen,” fortæller Fernandes.

“Men udenfor banen har det været svært. Man har været langt fra resten af sin familie, gemt sig selv væk for at beskytte sig mod virussen, og så har der været alle problemerne med at holde små børn hjemme, når de har haft svært ved at forstå årsagen til restriktionerne.”

Der er for nylig begyndt at florere rygter om, at Bruno Fernandes er på Real Madrids ønskeliste, og de skulle sågar være klar til at smide 670 mio. kroner for United-talismanen.

Manchester United er dog også klar over, hvor stor en del af holdet, Bruno udgør, hvorfor man allerede nu er i gang med at forhandle en kontraktforlængelse.

LÆS OGSÅ: Manchester United kommer til at vinke farvel til chok-signing

Det er dog ikke noget der haster, da Bruno Fernandes har kontrakt med Manchester United frem til 2026.