Da søndagens opgør på Old Trafford mellem Manchester United og Liverpool lakkede mod sin ende, lignede det, at det var Jürgen Klopps mandskab, der lå bedst til at hive sejren, og dermed også et FA Cup-avancement, hjem.

LÆS OGSÅ: Manchester United ønsker ikke at deltage i mulig turnering

Sådan mente Bruno Fernandes dog ikke, at det skulle være. Han besluttede sig nemlig for at banke et flot frispark ind i nettet fra kanten af feltet. Dermed var det også portugiseren, der sikrede, at Manchester United vandt 3-2 over Liverpool.

Det var dog ikke blot et mål, der var afgørende for kampen, men faktisk også for den portugisiske stjerne, der har talt Premier League med storm. Det var nemlig hans 28. mål for The Red Devils, siden han ankom til klubben fra Sporting sidste januar. Ifølge statistiksiden OptaJoe er det mere, end hvad nogen anden spiller har præsteret for en Premier League-klub i samme periode.

LÆS OGSÅ: Solskjær giver grønt lys: Der er massiv interesse

I denne sæson alene er det blevet til intet mindre end 16 mål og 10 oplæg for Bruno Fernandes fordelt på 29 kampe. Allerede onsdag får han mulighed for at fortsætte den flotte form, når han og resten af United-truppen skal spille mod Premier League-bundholdet Sheffield United.