Manchester United arbejder på en ny kontrakt til Bruno Fernandes. De ønsker nemlig at belønne portugiseren med en lønforhøjelse.

Kontraktforhandlingerne mellem Bruno Fernandes og Manchester United er på nuværende tidspunkt sat på pause. Angiveligt skyldes det dog ikke, at der er problemer.

LÆS OGSÅ: Dembélé tager bladet fra munden: ‘Jeg har altid givet alt’

Ifølge Daily Mail er der intet at frygte for klubbens fans. Faktisk melder det britiske medie, at De Røde Djævle nærmer sig en ny aftale med den 27-årige portugisiske midtbanespiller.

Mediet skriver, at det kun er ‘et spørgsmål om tid’, før Bruno Fernandes underskriver en ny kontrakt. Det vil dog ikke blot medføre en lønforhøjelse til portugiseren. Det vil også resultere i, at han binder sig længere tid til Old Trafford.

Den primære årsag til, at Manchester United ønsker at give Bruno Fernandes en ny kontrakt er, at han er ‘underbetalt’ i forhold til andre spillere. Han har nemlig en løn, der er markant lavere end andre United-spillere.

Daily Mail mener at vide, at han har for tiden har en ugeløn, der lyder på 100.000 pund. Det er naturligvis en ganske pæn sum, men det er alligevel betydeligt mindre end nogle af hans holdkammerater på Old Trafford.

For eksempel tjener David De Gea hele 375.000 pund i ugen, mens Cristiano Ronaldo hiver hele 400.000 pund hjem hver uge. Selv en spiller som Anthony Martial, der får meget lidt spilletid, bliver betalt 250.000 pund i ugen.

Der er ikke givet nogen konkret dato eller tidsramme for, hvornår den nye kontrakt forventes at blive skrevet under. Meget tyder dog på, at det vil ske i den nærmeste fremtid.

I denne sæson har Bruno Fernandes spillet 2.150 minutter fordelt på 27 kampe. I disse kampe er det lykkedes portugiseren at bidrage med 7 mål og 11 oplæg.

LÆS OGSÅ: Bayern München giver Lewandowski klart ultimatum

Hans store mængde spilletid vidner om, at han ikke blot var en favorit under Ole Gunnar Solskjær, men også er en populær spiller under Ralf Rangnick.