Alt tyder på, at Ferran Torres skifter Manchester ud med Barcelona i januar. Og nu er der forlydender om, at hans kæreste kan have haft indflydelse på beslutningen.

Foruden det faktum, at et skifte til Barcelona kan give den spanske angriber en frisk start, efter en periode med skader, er der en anden særlig årsag til, at han selv er meget opsat på et skifte.

LÆS OGSÅ: Barcelona dropper Cavani: Vil hente denne spiller

Ifølge det britiske medie Daily Star er den 21-årige Ferran Torres nemlig i et forhold med Sira Martinez, der er datter af ingen ringere end Barcelona-legenden Luis Enrique.

Den i dag 51-årige Luis Enrique spillede for Barcelona i otte år. I hans tid i den catalanske klub var han med til at vinde to La Liga-titler, to Copa del Rey-trofæer og en UEFA Cup Winners’ Cup.

I 2014 vendte han tilbage til klubben, hvor han overtog rollen som cheftræner. Det havde han også stor succes med, da han endte med at vinde tre La Liga-titler, tre Copa del Rey-trofæer samt Champions League i 2015.

Daily Star skriver, at det ikke vides, hvor lang tid Ferran Torres og Sira Martinez har været i et forhold.

Der er dog forlydender om, at Manchester City-stjernen kan have presset ekstra på for et skifte til den catalanske klub, da det ville betyde, at han kunne bo tættere på sin kæreste.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil hente Dest: Så meget vil de betale for ham

Som tidligere angivet, så tyder alt på, at en aftale allerede er på plads, og at Torres kan begynde at se frem til, at han fremadrettet kan bo tættere på sin kæreste – og måske gå i svigerfars fodspor.