Den 24-årige Junior Firpo blev i juli solgt til Leeds United. Den engelske klub betalte 15 million euro for den unge forsvarer, hvilket er svarende til cirka 111 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman roser ny Barca-spiller

Siden sit skifte til Premier League-klubben, er det ikke meget, Firpo har udtalt sig om sin tid i Barcelona. Nu tager han dog bladet fra munden, da han i et interview har givet udtryk for sin utilfredshed med den manglende spilletid.

Firpo mener, at han ikke fik en chance for at bevise sit værd, da han spillede i Barcelona. Desuden er han også af den opfattelse, at han fortjente at få mere spilletid, end han gjorde.

“I Barcelona spillede jeg sammen med mange fodboldspillere, der var de bedste på mine positioner, så det var en stor læringsoplevelse, men på samme tid ønskede jeg at spille mere. Jeg synes, jeg havde fortjent at spille mere, og de gav mig ikke chancen,” lød det fra Firpo ifølge Football Daily.

I en stor del af sidste sæson var hans foretrukne position optaget af den rutinerede Jordi Alba. Derfor var det ikke meget spilletid, det blev til under Ronald Koeman i 2020/21-sæsonen. Faktisk blev det kun til 864 minutter fordelt på 18 kampe.

Han blev hentet til Barcelona august 2019, men alligevel blev han heller ikke brugt specielt meget i 2019/20-sæsonen. Her var det især Nelson Semedo, der stjal spilletiden fra Junior Firpo.

LÆS OGSÅ: Barcelona kæmper om Ligue 1-spiller med Arsenal og Liverpool

I alt er det kun blevet til 41 optrædener for Barcelona for den 24-årige forsvarer. Han nåede at score to mål og lave tre oplæg, inden han denne sommer blev solgt til Leeds.