Christian Nerlinger, der har en fortid som sportsdirektør i Bayern München, har forudsagt, at nuværende Bayern-angriber Kingsley Coman forlader klubben næste sommer.

LÆS OGSÅ: Serie A-klub interesseret i United-spiller: Transfer hindres af finansielle problemer

Den franske angriber har to år tilbage af sin kontrakt med den tyske storklub. Alligevel peger Nerlinger på, at han tager afsked med Bayern München allerede næste sommer.

Coman har flere gange tidligere været kædet sammen med et skifte til Premier League. Tidligere i år blev han også sat i forbindelse med flere klubber i England, men et skifte blev dog ikke en realitet.

Derimod endte han med at blive hos Bundesliga-mestrene, men det kan dog snart være slut. Ifølge Nerlinger vil Bayern München nemlig forsøge at sælge ham næste sommer, da de ønsker at undgå, at flere af deres spillere forlader klubben på en fri transfer.

“Jeg tror ikke, at han bliver i München. Bayern har for nylig haft en tendens til at miste spillere gratis,” sagde Nerling til BILD, og fortsatte:

“Men det kan man ikke gøre på den lange bane. Man er ndøt til at sælge spillere fra tid til anden, hvis buddet er det rigtige. Coman er en fremragende spiller, men situationen taget i betragtning tror jeg, at Bayern vil overveje at sælge ham.

Kingsley Coman har tidligere været sat i forbindelse med både Liverpool og Chelsea, hvor der angiveligt stadig skulle være interesse. Derfor kan det ikke udelukkes, at en af de to klubber er klar med et bud på Coman næste sommer.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona vil hente udlejet Chelsea-talent

I øjeblikket er han ude, da han er blevet opereret i hjertet. Det vides ikke, hvornår han forventes at vende tilbage til banen på vegne af Bayern München.

author avatar
Nicolai Busekist