Der er flere Premier League-klubber, der holder øje med Queens Park Rangers-målmand Seny Dieng. Blandt disse klubber er Arsenal, der har holdt øje med målmanden, der har gjort det rigtig flot for den London-baserede klub i Championship.

LÆS OGSÅ: Misfornøjet Klopp: United får flere straffespark end mig

Det skriver The Sun.

Mediet skriver også, at Dieng har etableret sig selv som førstevalget i QPR i denne sæson, hvilket har resulteret i en øget interesse fra flere klubber i Premier League.

Alle tre Premier League-klubber, der holder øje med Dieng, har angiveligt skrevet kontrakt med målmænd i 2020-sommervinduet. Mediet fokuserer dog meget på Arsenals interesse, da Mikel Arteta hentede Runar Alex Runarsson fra Dijon i sommer.

The Sun skriver dog også, at både Leeds United og Crystal Palace har vist interesse for den 26-årige målmand. Begge klubber hentede ellers nye målmænd til de respektive trupper sidste år i form af Jack Butland og Illan Meslier.

Ifølge The Sun har alle tre Premier League-klubber placeret Dieng som en af deres toptransfermål i dette transfervindue.

LÆS OGSÅ: Gode nyheder for Man Utd: Liverpool opgiver transfermål

Dieng har spillet for intet mindre end 10 forskellige klubber i sin professionelle karriere indtil videre. Det tyder dog på, at han har fundet sig godt til rette i QPR, hvor han har spillet siden 2016.