Alexander Isak er en eftertragtet herre, der er på radaren i flere Premier League-klubber.
Svenske Alexander Isak er en eftertragtet spiller, der er på radaren i flere af Europas største klubber. Dette omfatter flere af Premier Leagues største klubber.
LÆS OGSÅ: Diego Simeone sender stikpille til Xavi
Den nuværende Real Sociedad-stjerne er nemlig på radaren i både Manchester United og Chelsea. Derudover er Arsenal også blevet kædet sammen med den unge angriber.
Særligt Manchester United skulle have intensiveret deres interesse for den svenske angriber. De Røde Djævle har nemlig udset ham som afløser for Cristiano Ronaldo, skriver Mirror.
Der har været mange spekulationer om, hvorvidt den portugisiske stjerne forlader Manchester United til sommer. I så fald har klubben i sinde at afløse ham med Alexander Isak.
Foruden de tre klubber i Premier League, har Barcelona også udset sig Isak som potentielt transfermål. Deres primære transfermål er dog fortsat at hente norske Erling Haaland til sommer.
Den 22-årige angriber har kontrakt med Real Sociedad frem til sommerens 2026. Meget tyder dog på, at han forlader den spanske klub længe inden da.
LÆS OGSÅ: Barcelona mistænker, at Dembélé har hemmelig aftale med denne klub
Flere klubber skulle i hvert fald stå klar med en kontrakt til Isak, der ifølge Transfermarkt har en markedsværdi på 40 millioner euro, til sommer.