FC Barcelona risikerer at miste deres toptransfermål til enten Manchester United, Bayern München eller Juventus, der alle er interesserede i Dani Olmo

FC Barcelona er blevet kædet sammen med flere spillere forud for næste års transfermarkeder. Det forventes, at den catalanske klub vil stå bedre økonomisk næste år, hvorfor det også forventes, at de vil være mere aktive på transfermarkederne.

LÆS OGSÅ: Barca blandt klubber, der holder øje med Leicester-profil

En af de spillere, som de flere gange er blevet kædet sammen med, er den spanske midtbanespiller Dani Olmo. Ifølge GOAL er han faktisk deres toptransfermål for det næste transfervindue, hvilket indikerer, at de overvejer at hente ham allerede i januar.

På trods af, at han er deres toptransfermål, er der dog ikke nogen garanti for, at han ender i FC Barcelona. Camp Nou-klubben er nemlig langt fra den eneste klub, der har vist interesse for RB Leipzig-midtbanespiller i løbet af de seneste måneder.

Ifølge spanske Marca kan Barcelona se frem til at få konkurrence fra flere forskellige klubber, hvilket blandt andet omfatter både Manchester United, Bayern München og Juventus. Alle tre klubber er nemlig ivrige efter at sikre sig RB Leipzig-stjernen næste år.

LÆS OGSÅ: Medie: Paris Saint-Germain overvejer at hente Mbappé-afløser i Barca

GOAL skriver desuden, at Dani Olmo ventes at have en pris, der lyder på i omegnen af 70 millioner euro. Det er svarende til hele 520 millioner kroner, hvilket de øvrige klubber sandsynligvis har lettere ved at finde, end Barcelona har for tiden.

author avatar
Nicolai Busekist