Kylian Mbappé har som bekendt været et meget varmt emne i lang tid, men mediernes øjne følger ham igen meget tæt, da man følger med i hans kontraktsituation. Det er dog i disse dage blevet overskygget af snakken om Super League, hvilket har trukket alle overskrifter siden mandag morgen.

LÆS OGSÅ: Super League kollapser: Alle Premier League-storklubber har trukket sig

Det er dog ikke nogen hemmelighed, at Kylian Mbappé har været rygtet væk fra Paris Saint-Germain. Klubben kommer dog uden tvivl til at satse hele butikken, da de naturligvis håber, at de formår at overtale ham til at skrive under på en kontraktforlængelse.

Det må derfor ikke være rart for Paris Saint-Germain at høre, at han skulle være gået i gang med at få alt det praktiske vinget af listen, så han er klar til at skifte klub.

Det erfarer Goal, der skriver, at Kylian Mbappé skulle være gået i gang med at finde en bolig i Madrid.

Det har blot bidraget til spændingen, man oplever ved at følge Kylian Mbappés situation. Det kom frem, at Paris Saint-Germain skulle være villige til at tilbyde ham en astronomisk løn. Det skulle faktisk være så vanvittig en løn, at den 22-årige verdensstjerne med det samme ville være blandt de bedst betalte fodboldspillere.

Det ser dog ud til, at det også kan ende med, at han forlader Paris, og hvis det ender med at blive en realitet, så skulle Real Madrid stå forrest i køen. Dette har Goal også kommenteret, da de skriver, at han ikke kommer til at forhaste beslutningen. Han ønsker først at færdiggøre sæsonen, hvorefter han vil overveje sine muligheder.

LÆS OGSÅ: Barca har besluttet sig i forhold til Riqui Puigs fremtid

Det ser ud til, at han har tyvstartet på at udforske sine muligheder, da han altså skulle have fået én af sine repræsentanter til at finde en bolig til ham i Madrid, hvilket man roligt kan sige, er med til at puste til ilden.