På Deadline Day sikrede Manchester United sig Edinson Cavani på en fri transfer. Siden da har han haft stor indflydelse i truppen. Det er dog ikke ensbetydende med, at de ikke havde andre spillere med i overvejelserne.

LÆS OGSÅ: United vil aktivere klausul i Cavani-kontrakt

Netop det faktum, at skiftet først blev en realitet på transfervinduets sidste dag, vidner om, at Manchester United overvejede andre spillere. Faktisk er der nu meldinger om, at de blev tilbudt en Real Madrid-spiller.

Den anerkendte journalist Fabrizio Romano har nemlig meddelt, at Manchester United fik tilbuddet om at hente Luka Jovic fra Real Madrid. Det var dog et tilbud, de besluttede at takke nej til. I stedet besluttede de sig for at hente Edinson Cavani på en fri transfer.

“Luka Jovic blev tilbudt til Manchester United i september, men de foretrak at hente Edinson Cavani på en fri transfer,” skriver Fabrizio Romano på CBS Soccer.

LÆS OGSÅ: Solskjær om United-stjernes nye rolle: Det ændrer dynamikken

I og med, at han ikke var af interesse for De Røde Djævle, vil Real Madrid nu forsøge at sælge Luka Jovic i det kommende transfervindue. Der er dog ikke blevet meddelt noget om, hvorvidt der er klubber, der har meldt sin interesse. Derudover er der heller ikke blevet frigivet informationer om, hvilken pris de forventer at få.