Det ser ud til, at der nu begynder at ske noget i forhold til Lionel Messis kontraktsituation. Den argentinske stjernes kontrakt udløber til sommer, hvor han frit kan skifte til en anden klub. I Barca håber man naturligvis på at forhindre dette, hvorfor man arbejder på at forlænge hans kontrakt.
LÆS OGSÅ: Disse 15 spillere vandt sin første titel med Barca
I første omgang handler det dog for Laporta om at få sig et overblik over klubbens økonomi. Uden et sådant overblik er det nemlig ikke muligt at tilbyde ham en ny kontrakt.
Nu er Jorge Messi, Lionel Messis far, dog landet i Barcelona. Efter at været landet i den spanske by, lagde han vejen forbi Johan Cruyff Stadium, hvor han så Barcas B-hold spille. Formålet med hans ankomst til byen, er selvfølgelig at forhandle på vegne af sin søn.
I sommer blev Messis far spottet, da han forlod en taxa. Her blev han spurgt, om Messi ville blive i Barca. Dengang sagde han, at det så vanskeligt ud, ligesom han tilføjede, at han var i dialog med Pep Guardiola om et skifte til City. Denne gang ser det dog ud til, at mulighederne er bedre for Barca.
På det seneste har Messi set glad ud i Barca-trøjen. Dertil kunne han i lørdags løfte sit første trofæ som kaptajn. Det er dog svært at sige, om det var en god afslutning på sin tid i Barca, eller et boost til ønsket om at blive.
LÆS OGSÅ: Piqué til Dembélé efter pokaltriumf: “Væk med dig”
Jorge Messi skal mødes med præsident Joan Laporta, hvor de skal tale om Lionel Messis kontrakt. Det vides dog ikke, hvornår de to skal mødes.