David Alabas nuværende kontrakt med Bayern München udløber til sommer. Det står dog klart, at han ikke har intentioner om at forlænge sin kontrakt med den tyske storklub.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi risikerer stor straf: Nu protesterer FC Barcelona over rødt kort

På det seneste har den østrigske landsholdsspiller været rygtet til en lang række forskellige klubber. Blandt andet har han været sat i forbindelse med Chelsea og Liverpool, men det ender dog ikke med et skifte til Premier League.

Den anerkendte og troværdige transferjournalist Fabrizio Romano har nemlig afsløret, at David Alaba er blevet enig med Real Madrid. Desuden fortæller han også, at han vil skrive under på en forhåndsaftale inden for de kommende dage.

Hvad det vil sige er, at han kommer til at forlade Bayern München til fordel for Real Madrid. Det bliver dog først til sommer, hvor han kan skifte på en fri transfer, hvorfor Real Madrid ikke skal have penge op ad lommen.

LÆS OGSÅ: Medie: Tidligere klub vil genforenes med nuværende Manchester United-spiller

Ifølge Fabrizio Romano er det dog en stor løn, de er nødt til at betale Alaba, for at overtale ham til at skifte til det spanske. Han beretter nemlig, at han kommer til at tjene intet mindre end 12 millioner euro efter skat i Real Madrid. Tiden må vise, om Alaba ender med at være den store lønomkostning værd for Los Blancos.