Lionel Messi er ikke en del af truppen, der tirsdag skal tage imod Eibar på Camp Nou. Med klubbens tilladelse har han nemlig fået lov til at forlænge sin juleferie i Argentina. Det betyder derfor, at han ikke vil vende tilbage til FC Barcelona eller træning før i det nye år.

LÆS OGSÅ: Seks Barca-spillere er med på The Guardians Top 100-liste

Det er klubben selv, der har meldt nyheden ud i dag. Planen var oprindeligt, at den argentinske verdensstjerne skulle være vendt tilbage til Barcelona, for at genoptage træningen med sine holdkammerater, efter at have haft fire fridag i forbindelse med julen.

I stedet for at deltage i træningen i dag, er han blevet i Argentina, hvor han tilbringe sin tid sammen med familien. Det er dog ikke noget, som FC Barcelona ikke er bekendt med, da det er med klubbens accept, at han sidder kampen mod Eibar over. Messi rejse til Argentina med et privatfly kort efter opgøret mod Valladolid i tirsdag.

LÆS OGSÅ: Så mange millioner kan Pedri ende med at koste

Det er dog blevet meddelt, at han vil være tilbage i Barcelona den 1. januar, hvor han skal træne sammen med resten af truppen. Her skal de nemlig forberede sig til opgøret mod Huesca, som bliver spillet d. 3. januar. Når Koeman melder sin startopstilling ud forud for opgøret mod Eibar, bliver det derfor ikke med Messi som en del af truppen.

author avatar
Nicolai Busekist