I Frankrigs bedste fodboldrække, Ligue 1, har man længe haft snakket om, hvorvidt man bør reducere antallet af hold, og torsdag er dette forslag blevet en realitet.

LÆS OGSÅ: United-spiller om spillefattig debutsæson: “Jeg har leveret, når jeg fik muligheden”

Frankrigs ligaforening har torsdag bekræftet nyheden, og de meddeler, at ændringen vil træde i kraft fra 2023/24-sæsonen, hvor man reducerer antallet af hold fra 20 til 18.

Forslaget blev såmænd mødt af en overvældende støtte ved generalforsamlingen, hvor der blev stemt om, hvorvidt det skulle vedtages, eftersom 97,3 procent af stemmerne var for forslaget.

Ligue 1 har tidligere bestået af 18 hold, men man valgte i 2002/03-sæsonen at udvide antallet af hold fra 18 til 20.

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

Som det ser ud nu, er det udelukkende i Ligue 1, man skærer i antallet af hold, da det i første omgang ser ud til, at Ligue 2 beholder formatet med 20 hold. Men det siges, at man også her har tænkt sig at reducere antallet af hold til 18.