FC Barcelona har intensiveret deres jagt efter en ny venstreback, der kan give konkurrence til Jordi Alba, der ikke har præsteret optimalt på det seneste.
Barcelona-træner Xavi har gjort det klart for klubbens ledelse, at han vil have en ny venstreback til klubben. Han har desuden også gjort det klart, at det skal ske, inden dette transfervindue lukker i om en uge.
LÆS OGSÅ: Jürgen Klopp er stor fan: Liverpool holder øje med Real Madrid-stjerne
Derfor er den catalanske klub i færd med at undersøge mulighederne på markedet. Deres muligheder er dog meget begrænsede, da deres økonomiske vanskeligheder gør større indkøb umulige.
Ifølge Marca har det ført til, at de har afgivet et bud på Villarreals 25-årige venstreback, Alfonso Pedraza.
I denne sæson har Pedraza vist, at han er en pålidelig herre på banen. Han har fået en del spilletid, da Villarreal har været ramt af skades problemer, som har ført til, at han er blevet fast starter under Unai Emery.
I alt har han spillet 22 kampe på tværs af alle turneringer, hvori han har bidraget med seks oplæg. Han har derfor været en vigtig spiller for Villarreal, hvilket er årsagen til, at de har afvist Barcelonas bud.
Det er dog ikke blot Barcelona, der har fået afvist sit bud. Ifølge Marca har Serie A-klubben Napoli også henvendt sig vedrørende Pedraza, men de har også fået et afslag.
LÆS OGSÅ: Tottenham kan sende midtbanespiller til PSG i byttehandel
Det har resulteret i, at Barcelona er begyndt at se sig om efter andre muligheder. Det omfatter blandt andet Ajax’ Nicolas Tagliafico.