Diego Costa leder fortsat efter en ny klub. Derfor har han valgt at tilbyde sig selv til Premier League-klubben West Ham, som fortsat er på udkig efter en angriber, der kan tage over, efter at have solgt Sebastian Haller.

LÆS OGSÅ: Rasende Messi: “Hvad snakker du om, din idiot?”

Ifølge Tancredi Palmeri fra beIN SPORTS skulle den rutinerede angriber har tilbudt sig selv til London-klubben. Hvorvidt det er et tilbud, som David Moyes og co. har i sinde at benytte sig af, vides dog endnu ikke.

Én ting er dog sikkert: Diego Costa var en stor succes, da han sidst spillede i Premier League, hvorfor han allerede er bekendt med, hvordan man begår sig i den bedste engelske række.

Fra 2014 til 2017 var han fast mand på Stamford Bridge, hvor han spillede 120 kampe for Chelsea. I disse kampe var han desuden i stand til at levere 58 mål. Det vil også sige, at han var en medvirkende faktor til, at The Blues endte med at vinde Premier League i både 2014/15 og 2016/17.

Dernæst vendte han tilbage til Atlético Madrid, hvor han også tidligere havde spillet. Her fik han dog ikke den samme succes, som han gjorde sit første ophold i den spanske klub. I slutningen af 2020 blev de to parter enige om at ophæve deres samarbejde et halvt år før tid.

LÆS OGSÅ: Solskjær erkender: “Der har ikke været meget tid på træningsbanen”

Siden da er han blevet kædet sammen med både Arsenal, Tottenham og Wolves.