Bayern München og Dayot Upamecano har begge sagt ja til hinanden, hvorfor det nu står klart, at han kommer til at tiltræde Bayern München til sommer.

LÆS OGSÅ: Avis: Manchester United-stjerne er højt på ønskelisten hos FC Barcelona

Der var ellers kamp om Dayots underskrift, da også Chelsea udviste interesse, mens også Liverpool, Arsenal og Tottenham tidligere har haft ham på blokken.

Det hele kunne dog have været endt anderledes, da Manchester United har været tæt på at hente ham til klubben – tilbage i 2015. Det var dengang han var et meget ungt talent.

Upamecanos rådgiver, hvilket kan være et andet ord for agent, har nu afsløret, hvorfor det endte med, at han ikke skiftede til Manchester United.

“Vi mødtes med en mellemmand, som repræsenterede Manchester United. Det viste sig bare, at der var en forskel på projektet, hun præsenterede for os, og hvad der i virkeligheden ville ske,” fortæller rådgiveren Thierry Martinez til SoFoot.

“Hun lovede os, at Upamecano ville få en lejlighed i Manchester, men det blev ændret til, at han skulle bo hos en værtsfamilie, mens han kun blev lovet seks hjemrejser for at se sin familie af klubben. Når man river en spillers liv op ved rode i så ung en alder, var det ikke nok. Dayot skulle have et stabilt liv på og udenfor fodboldbanen.”

Han kunne altså have været endt i Manchester United, men som bekendt, så får han nu en ny tilværelse i München, da de har indvilliget i at betale hans frikøbsklausul på 38 millioner euro.

LÆS OGSÅ: Viralt tweet viser, hvor afhængige Manchester United er af Bruno Fernandes

Dette vil de gøre til sommer, men handlen er altså allerede i hus nu.