Rigtig mange har stillet spørgsmålstegn ved Agüeros potentielle skifte til Barcelona. Den argentinske angriber er nemlig 32 år gammel, hvorfor mange Barcelona-fans har udtrykt, at de er bekymrede for hans form og niveau.

LÆS OGSÅ: Araujo åbner op: Sådan er det at spille sammen med Messi

Eric García er dog ikke blandt dem, der er bekymret for, om Kun Agüero er færdig med at score mål. Tværtimod er han sikker på, at han bliver ved med at score mål, indtil han er 100 år gammel.

“Sergio Agüero er et fænomen og en målscoringsmaskine. Hans alder? Glem det! Agüero vil score mål indtil en alder af 100 år. Han er en legende, en myte. Og en fabelagtig holdkammerat,” udtalte Eric García i et interview med spanske L’Esportiu.

Ifølge flere medier er både García og Agüero på vej til Barcelona efter denne sæson. Begge to står nemlig uden kontrakt i slutningen af juni, hvor deres respektive kontrakter med Manchester City udløber.

I denne sæson er det dog ikke blevet til specielt mange mål for Agüero. Faktisk er det ikke blevet til mere end fire mål og et enkelt oplæg for den argentinske stjerne.

Det skyldes dog særligt, at han kun har haft 18 optrædener for Manchester City i denne sæson. Årsagen til dette er, at han har været skadet i en stor del af denne sæson.

LÆS OGSÅ: García sender stikpille til Manchester United efter Piqué-sammenligning

På trods af alt dette, lægger García ikke skjul på, at han er sikker på, at Agüero vil fortsætte med at score mål i Barcelona. Det kræver dog, at han først underskriver sin kontrakt, hvilket angiveligt skulle afhænge af Messi.