Gareth Bale står uden kontrakt denne sommer. Hans kontrakt med Real Madrid udløber nemlig inden længe, og de spanske giganter ønsker ikke at beholde ham.

At han vinker farvel til Real Madrid, er dog ikke ensbetydende med, at han er færdig med Spanien. I hvert fald lyder det fra 90min, at hans agenter har tilbudt La Liga-klubben Getafe, at de kan hente Bale på en fri transfer.

– LÆS OGSÅ: Martin Braithwaite er ‘i krig’ med Barcelona

Bale har allerede meldt ud, at han ikke har i sinde at blive i Real Madrid, og at han forlader Santiago Bernabeu denne sommer. Det sker, efter at have været i klubben i ni år, hvor han har vundet et væld af titler.

Cardiff, som er hans hjemby, skulle også være klar til at hente både ham og Aaron Ramsey, men det kan ikke udelukkes, at den walisiske spiller beslutter sig for, at han gerne vil blive i Spanien.

Angel Torres, der er sportsdirektør i Getafe, har nemlig afsløret overfor det spanske medie Los Azulones, at klubben er blevet tilbudt at hente den 32-årige tidligere Real Madrid-spiller.

– LÆS OGSÅ: Skifte nærmer sig: Paulo Dybala i dialog med storklub

“Jeg talte med Gareth Bales repræsentant. De har tilbudt os ham. Vi er nødt til at undersøge det med Getafes trænerstaben og sportsledelsen,” sagde Angel Torres.