Man kan ikke komme udenom, at Gavi har imponeret, siden han fik sit store gennembrud i Barcelona. Og derfor er han nu blevet hædret med en flot pris.

Den blot 18-årige Gavi kan nu kalde sig verdens bedste fodboldspiller under 21 år. Han har nemlig vundet det prestigefyldte Kopa Trophy, som bliver uddelt af magasinet France Football, der også står for Ballon d’Or-kåringen.

LÆS OGSÅ: Frenkie de Jong raser: Der har været mange løgne

Den unge Barcelona-stjerne snuppede prisen for næsen af andre store talenter, herunder Jude Bellingham, Karim Adeyemi og Jamal Musiala.

Vinderen af prisen bliver fundet af tidligere Ballon d’Or-vindere, som stemmer på de spillere, der er blevet udvalgt af France Football.

Gavi er den fjerde modtager af prisen, efter den første blev uddelt i 2018. Kylian Mbappé var den første, der fik den, efterfulgt af Matthijs de Ligt i 2019, og så Pedri i 2021.

LÆS OGSÅ: Ten Hag taler ud om Christian Eriksen-situation

Prisen i 2020 blev ikke uddelt på grund af coronavirus, hvilke også var gældende for alle andre priser fra France Football.