Georginio Wijnaldum har givet en forklaring på, hvorfor han besluttede sig for at skifte til Paris Saint-Germain på en fri transfer, fremfor at slutte sig til Barcelona.

LÆS OGSÅ: Barcelona og Liverpool har afgivet bud på samme Roma-spiller

Den hollandske midtbanespiller så ud til at være på vej til Camp Nou, efter hans kontrakt med Liverpool udløb, men i sidste øjeblik ændrede det hele sig, da han fik et bedre tilbud fra PSG.

Flere medier har skrevet, at PSG tilbød ham en langt mere generøs løn, end Barca kunne tilbyde ham. Ifølge Wijnaldum er det dog ikke den eneste årsag til, at han besluttede sig for et skifte til Paris.

“Jeg ser, at medierne kun taler om lønnen, men det er ikke sandt. PSG var simpelthen hurtigere. De fortalte mig om deres projekt, og jeg kunne godt lide det. Jeg følte mig værdsat. Og det fortalte jeg også til Ronald Koeman. Jeg indrømmer, at jeg vil tjene flere penge i PSG, men det er ikke den eneste grund,” sagde han ifølge Catalunya Radio.

“Da ligaen sluttede, kom Barca med et meget specifikt og seriøst tilbud. Jeg troede, jeg ville tage dertil. Det troede jeg altid. Mine agenter tog dertil et par gange. De mødtes flere gange med repræsentanter for klubben.”

“Vi forhandlede i fire uger. Det var en svær beslutning. Det er to meget store klubber. Og enhver spiller vil gerne spille for dem begge. Jeg er meget lettet over at have besluttet mig inden starten af EM,” rundede han af.

LÆS OGSÅ: Inter-stjerne afbryder kontraktforhandlinger med Inter: Barcelona holder øje

Barca bliver kædet sammen med flere andre midtbanespillere, efter at være gået glip af Wijnaldum. Spillere som Fabian Ruiz og Lorenzo Pellegrini er blevet nævnt, men klubben kan få svært ved at hente nye spillere, hvis ikke de først sælger ud.