Der har været mange spekulationer om, hvor Georginio Wijnaldum vil ende med at spille i den kommende sæson. Ifølge den anerkendte og troværdige transferjournalist Fabrizio Romano har Wijnaldum nu besluttet sig.

LÆS OGSÅ: Afsløret af kæresten: Sergi Roberto i problemer med loven

I lang tid har det set ud til, at han ville skifte til Barcelona. Sådan forholder det sig dog ikke længere. Paris Saint-Germain har nemlig givet ham et markant bedre tilbud. Ifølge Romano har han besluttet sig for at acceptere dette tilbud.

Barcelona har ikke i sinde at give ham et bedre tilbud. Det er en meget pludselig udvikling, da han og Barcelona allerede havde aftalt tidspunkt for hans lægetjek. Da de betragtede aftalen som færdig, har de ikke intentioner om at give ham et beder tilbud.

På Twitter skriver Fabrizio Romano, at Wijnaldum ser ud til at acceptere et tilbud fra PSG, der giver ham en dobbelt så høj løn, som han havde fået, hvis han havde accepteret aftalen med Barcelona. Desuden skriver han, at den aftale, han er blevet tilbudt, løber frem til 2024.

I et andet tweet skriver Romano, at Pochettino har ringet til Wijnaldum mange gange i løbet af de seneste 56 timer. Han har tilsyneladende spillet en stor rolle i at trække ham til PSG, i stedet for til Barcelona.

LÆS OGSÅ: Xavi: Derfor afslog jeg Barcelona

Paris Saint-Germain er allerede i gang med at planlægge hans lægetjek, da de gerne vil have den hollandske spiller til at underskrive en kontrakt hurtigst muligt.