Barcelona leder efter en forstærkning til midtbanen, og Ronald Koeman vil hente Renato Sanches – og det kan måske lade sig gøre.

Ronald Koeman har et ønske om at hente en fysisk midtbanespiller, der kan styrke midtbanen. I denne sammenhæng skulle han angiveligt have et godt øje til portugisiske Renato Sanches.

LÆS OGSÅ: Gary Neville om United-spiller: Spil fodbold et andet sted

Derfor er det gode nyheder for Barcelona, at Lille-præsident Olivier Letang for nylig har afsløret, at den franske klub er villige til at give slip på den 24-årige portugiser.

“Jeg har allerede talt om det. Jeg har diskuteret med ham, at hvis der kommer et tilbud fra en stor klub, kan han rejse. Vi får se, hvad der sker. Men for nu er han hos os, og han er glad for at være her,” lød det fra Letang ifølge Mundo Deportivo.

Han fandt også tid til at rose Sanches for sine præstationer, efter hans tilbagevenden fra en skade i slutningen af sidste sæson.

“Vi så, at han var i stand til at vise et imponerende præstationsniveau, da han vendte tilbage fra en skade i slutningen af sidste sæson, men også ved EM med Portugal,” sagde den franske klubpræsident.

Barcelona blev kædet sammen med Sanches denne sommer, da den catalanske klub ønskede at styrke deres midtbane. Det siges, at han stadig er på listen over transfermål hos Ronald Koeman, der gerne vil have en mere fysisk midtbanespiller i truppen.

LÆS OGSÅ: Forhandlinger mellem Barcelona og Ansu Fati sat på pause

I denne sæson er det indtil videre blevet til tre optrædener for Lille, da han har været ude med en skade. Den 24-årige har kontrakt med den franske klub frem til 2023.