Onsdag aften spillede Antoine Griezmann en formidabel kamp, hvor han scorede et mål, var årsag til et selvmål af Granada, og tilmed leverede to oplæg. Derfor havde han også god grund til at være tilfreds, da han mødte pressen efter kampen.

LÆS OGSÅ: Forsøgte at hente Barca-spiller: Vil prøve igen til sommer

“Det er kampe som disse, som gør fodbolden smuk. Det skaber altid noget ekstra, når en runde skal afgøres over en enkelt kamp. Alt kan ske. Vi havde det svært i perioder og det gik hele tiden imod os. Da vi endelig kom foran med 2-3 udlignede de igen, og det var hårdt at komme videre fra. Heldigvis dukkede De Jong op som en anden Inzaghi,” udtalte Griezmann, hvilket han fulgte op med:

“Jeg synes, at vi viste et meget positivt billede lige til det sidste. At vi scorer to mål så sent viser, at vi aldrig giver op og at vi kæmper til det sidste. Vi beviste, at vi har vindermentalitet og det giver os selvtillid.”

Herefter kom han ind på, at han var meget glad for den kamp, han spillede. Samtidig gjorde han det også klart, at han har fokus på at være stabil og holde det høje niveau, som præsterede i opgøret mod Granada.

“Jeg er meget glad for den kamp jeg spillede, men nu gælder det for mig om at være stabil og holde det høje niveau. Jeg har dog været godt tilfreds siden årsskiftet, og jeg ønsker at fortsætte sådan resten af sæsonen,” kom det fra Griezmann på pressemødet, hvilket blev fulgt op med:

LÆS OGSÅ: Tottenham-fans hylder målscorer: Han “ydmygede” Barcelona

“Det vigtigste for mig er at arbejde hårdt for holdet. Det jeg tager med mig fra kampen i dag er, hvor hårdt og hvor godt hele holdet arbejdede. Og især også de spillere, som blev skiftet ind i løbet af kampen.”