Tirsdag aften blev Barcelona og Atletico Madrid enige om en lejeaftale for Antoine Griezmann. Det betyder, at den franske offensivspiller forlader klubben efter blot to år. Ikke nok med det, så han vender tilbage til klubben, som han blev hentet fra for kun to år siden.

LÆS OGSÅ: Flere Barca-spillere er triste over Griezmann-exit

I sin tid lykkedes det aldrig rigtig for Griezmann at slå igennem i Barcelona. Han arbejdede hårdt for det, men han blev aldrig den succes, man havde håbet på i den catalanske klub. For at spare hans høje løn, har Laporta og den øvrige ledelse nu besluttet sig for at skille sig af med ham.

Det har dog bestemt ikke været en god forretning for den catalanske storklub. Da han blev hentet til klubben i 2019, blev der betalt 120 millioner euro for ham. Nu vender han tilbage til Atletico Madrid på en lejeaftale, hvori der er indskrevet en obligatorisk købsoption på 40 millioner euro.

Derfor har Barcelona altså været nødt til at acceptere, at de må sælge ham for en tredjedel af, hvad de har købt ham for. Med andre ord, så har Barcelona altså tabt næsten 600 millioner kroner på den franske stjerne i løbet af blot to år.

Ronald Koeman har tydeligvis forsøgt at finde ud af, hvordan han bedst kunne bruge Griezmann på banen, men nu er det ikke længere noget, han behøver at bekymer sig om. Den franske stjerne har nemlig takket af i Barcelona, efter at have bidraget med 35 mål i 102 kampe.

Antoine Griezmann har sendt et kort afskedsbrev ud på de sociale medie, hvori han skriver følgende:

LÆS OGSÅ: Messis arvtager er fundet: Han overtager nr. 10

“Kære Culers. Jeg siger farvel med taknemmelighed for jeres kærlighed. Jeg gav alt for denne trøje, jeg har været involveret i denne fantastiske klub, og jeg forlader den trist over ikke at have kunne nyde jer mere på tribunerne. Men jeg er stolt af at have været en af jeres,” skriver han.