Franske Antoine Griezmann har haft hovedrollen i flere transferrygter denne sommer. Han har ad flere omgange været rygtet væk fra Barcelona, men hidtil er det ikke blevet til noget.
LÆS OGSÅ: Flere Premier League-klubber er blevet tilbudt Barca-spiller til spotpris
Op til flere klubber har været kædet sammen med den franske angriber, men især en retur til Atletico Madrid har været på tale. Blandt andet har der været forhandlinger om en byttehandel mellem de to klubber.
På det seneste har flere spanske medier skrevet, at Atletico Madrid fortsat ønsker at hente Griezmann retur. Ifølge Onda Cero-journalisten Alfredo Martinez har spilleren selv dog ingen intentioner om at forlade Camp Nou denne sommer.
Efter Messis exit forventes det, at Antoine Griezmann vil være en vital spiller for Ronald Koeman i den nye sæson. Desuden har den hollandske træner angiveligt selv udtalt, at han ønsker at beholde franskmanden i truppen.
Selvom der har været mange rygter om, at Barcelona forsøger at afhænde Griezmann, tyder det på, at Koeman stritter imod. Han vil nemlig bruge franskmanden som en del af offensiven i sæsonen, som Barcelona tager hul på søndag aften.
LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer Arsenal-duo som Braithwaite-erstatning
Faktisk har Koeman rost Antoine Griezmanns attitude og arbejdsmoral, ligesom han antydede, at han ser ham som en potentiel afløser for Lionel Messi.