I forbindelse med landsholdspausen har flere relationer til Griezmann udtalt sig om den franske angribers situation i FC Barcelona. I flere af tilfældene er Lionel Messi blevet stemplet som årsag til, at franskmanden ikke trives.

LÆS OGSÅ: Barca-back: “Fantastisk at spille med den bedste i verden”

Nu er der igen et familiemedlem til Antoine Griezmann, der har udtalt sig om hans situation i FC Barcelona. Denne gang er det hans onkel, der har udtalt sig.

Han fortæller ikke kun, at han havde forventet, at den første stykke tid ville blive hård for Antoine. Han tøver heller ikke med at lange ud efter Lionel Messi, som han tilmed kalder doven. Han mener nemlig, at han ikke arbejder hårdt nok.

“[Griezmann] var overbevist om, at han ikke vil få succes inden for de første seks måneder, men hvad jeg ikke forventede var, at det ville vare et helt år. Desuden, med Messi, jeg ved, hvad der foregår i klubben – det er ikke let,” udtalte han, og fulgte op med:

“Dybest set arbejder [Messi] ikke hårdt nok i Barca, og træningssessionerne er struktureret for at behage visse mennesker, hvilket er fint, hvis du ikke vil arbejde [så hårdt].”

Til slut giver han udtryk for, at Antoine er nødt til at arbejde, for at kunne præstere bedre:

LÆS OGSÅ: Koeman begejstret: Han ligner en oplagt Ansu-erstatning

“Antoine er nødt til at arbejde. Selvom andre ikke har brug for nær så meget arbejde for at spille godt. Han har det omvendt – han har brug for at arbejde meget.”

author avatar
Nicolai Busekist