Manchester City har i adskillige sæsoner kun haft én spiller, der har formået at score mål, som det passer ham. Det er selvfølgelig den argentinske Sergio Agüero, der er tale om. Dog er det ikke meget, de har haft glæde af ham i City i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Shaw roser United for én ting efter City-opgør

Faktisk er det ikke blevet til mere end to ligakampe for den 32-årige argentiner i denne sæson, da han har været hårdt plaget af skader.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Manchester City har haft det svært uden Sergio Agüero i denne sæson. Træner Pep Guardiola lægger da heller ikke skjul på, at de savner den målscorende argentinre på banen:

“Vi savner Agüero. Ikke kun i dag, men de seneste seks måneder, hvor han har døjet med skader,” fortæller Guardiola ifølge GOAL, og følger op:

“De andre spillere arbejder hårdt, men selvfølgelig savner vi ham. Han er den bedste angriber i klubbens historie. Jeg håber, han snart er tilbage.”

LÆS OGSÅ: Pogba udtaler sig om sin situation i Manchester United

Lørdag spillede Manchester City 0-0 mod deres lokale rivaler fra Manchester United, hvilket kun gav dem et enkelt point med fra kampen. Som følge af dette, er de nu at finde på en 9. plads i Premier League.

author avatar
Nicolai Busekist