Manchester City-træner Pep Guardiola har angiveligt bedt som sin klub om at hente den nuværende Leeds United-midtbanespiller Kalvin Phillips i næste sommers transfervindue.

LÆS OGSÅ: Koeman langer ud efter Laporta: ‘Takket være mig har denne klub en fremtid’

Den 25-årige spiller har spillet 215 kampe for Leeds, siden han fik sin debut i 2014. Desuden imponerede han under Marcelo Bielsa i deres første sæson tilbage i Premier League, hvilket har skabt interesse hos andre klubber.

Ikke nok med det, så er Phillips også blevet en fast del af det engelske landshold under Gareth Southgate. Det blev gjort klart under denne sommers EM, hvor han fik spilletid i alle Englands kampe.

Midtbanespilleren har fortsat tre år tilbage af sin kontrakt på Elland Road, men ifølge Fichajes kan han ende med at forlade Leeds inden da. Mediet mener nemlig at vide, at Manchester City vil forsøge at hente ham til Manchester i løbet af næste sommers transfervindue.

Det spanske medie skriver, at City-manager Guardiola specifikt har bedt den engelske klub om at hente den 25-årige Leeds-spiller forud for 2022/23-sæsonen. Pointen med dette skulle være at give mere konkurrence til Rodri.

LÆS OGSÅ: Guardiola afviser: Vil ikke hente Barca-spiller

Manchester City er også blevet sat i forbindelse med både West Ham Uniteds Declan Rice og Borussia Dortmunds Jude Bellingham. Det forventes nemlig, at den rutinerede Fernandinho forlader Etihad Stadium på en fri transfer næste sommer.