Pep Guardiola og Manchester City har ikke lagt skjul på, at de ønsker at forlænge med deres store stjerne, Kevin de Bruyne. Han har været én af deres helt store profiler, siden han kom til klubben i 2015.

LÆS OGSÅ: Messi villig til lønnedgang: PSG og Man City øjner mulighed

Han er udstyret med en kontrakt, der løber frem til 2023, men det har ikke holdt dem fra at forhandle om en kontraktforlængelse.

The Guardian kunne inden jul meddele, at han var tæt på at forlænge med Manchester-klubben, men The Times har for nylig skrevet, at Kevin de Bruyne har afvist det første tilbud, som City har bragt til bordet.

Hvis man spørger City-manager Pep Guardiola, så får man ikke noget endeligt svar. Han har dog tro på, at de nok skal nå til enighed.

“Jeg er ret sikker på, at han bliver, men samtidig må vi også respektere processen.”

“Jeg ved ikke, hvad der sker, for jeg har ikke talt med Txiki Begiristain, men han ved, hvordan vi opfatter De Bruyne. Ikke kun som spiller, men også som person, og hvor vigtig han er for klubben. Men jeg er ikke bekymret,” siger Guardiola ifølge Goal.

LÆS OGSÅ: Manchester United enig med 19-årigt transfermål

“I sidste ende er det hans beslutning og forhåbentligt ender det godt.”

Kevin de Bruyne står noteret for 240 kampe for Manchester-klubben, hvori det er blevet til 60 mål og 101 assists.