Pep Guardiola og Manchester City har efter sigende udtryk en interesse i at skrive kontrakt med den mangeårige Barcelona-spiller Sergi Roberto i det kommende transfervindue.

LÆS OGSÅ: Barca-boss bekræfter: Flere signings på vej

Der er på det seneste blevet sået tvivl om den 29-åriges fremtid i Barcelona. Han har haft en svær 2020/21-sæson, hvor han har haft svært ved at finde formen og undgå skader. Dette kan føre til, at Barca vil forsøge at afhænde ham i sommerens transfervindue.

Roberto gik glip af en stor del af den netop overstående sæson. Det er dog ikke blot på grund af skader, men også et positivt svar på en coronatest, der har holdt ham ude. Da han endelig vendte tilbage til banen, havde han svært ved at finde formen.

Alligevel synes intet at dette at have afskrækket Manchester City, der også forsøgte at hente Roberto sidste sommer. Meget tyder på, at de kan finde på at forsøge igen i det kommende transfervindue, skriver det spanske medie Sport.

Mediet skriver, at Pep Guardiola mener, at Roberto ‘ville være en nyttig tilføjelse til hans trup’, og at han ‘værdsætter hans professionalisme, attitude og arbejdsmoral’.

Hovedpersonen selv ønsker angiveligt at blive i Barcelona, men han står uden kontrakt næste år. Skal han gøre sig forhåbninger om at forlænge med den catalanske klub, er han nødt til at acceptere en stor lønnedgang.

LÆS OGSÅ: Agüero sender stikpille til City ved præsentation i Barcelona

Derudover forventes det også, at Barcelona henter Emerson Royal fra Real Betis, som vil konkurrere med Sergino Dest om højreback-positionen. Det vil blot føre til, at Roberto kommer til at virke endnu mere i overskud.

author avatar
Nicolai Busekist