Det kan ende med, at Manchester fortsat bliver hjemby for Manchester United-stjernen Paul Pogba. Han er nemlig på radaren hos lokalrivalerne Manchester City.

Paul Pogba har kontraktudløb med Manchester United denne sommer. Derfor kan han forlade den engelske klub på en fri transfer.

Der er flere klubber, der står i kø for at udnytte dette, hvilket blandt andet omfatter PSG og Real Madrid. Nu lyder det dog, at Pogba ikke behøver at flytte langt væk.

Ifølge GOAL har Pep Guardiola og co. nemlig gjort sig tanker om at hente den franske midtbanespiller, når hans kontrakt med de lokale rivaler udløber til sommer.

Det vil sige, at den franske spiller kan ende med at blive en del af en meget eksklusiv gruppe af spillere, der har skiftet fra den røde til den blå del af Manchester.

Det er også svært at komme udenom det faktum, at Paul Pogba sandsynligvis vil være en af de største stjerner, der har beslutter sig for at foretage dette skifte, hvis en aftale opnås.

Pep Guardiola har et stort ønske om at styrke sin centrale midtbane og her kunne Pogba være et bud. Det er især tilfældet, da de kan få ham ganske gratis, eftersom hans kontrakt med United udløber om få måneder.

author avatar
Nicolai Busekist