Er du begyndt på yoga, så har du brug for en yogamåtte til at lave dine yogaøvelser på. Yogamåtten er skridsikker, og den sikrer, at du står stabilt i de forskellige stillinger, når du træner. Til at begynde med kan du godt låne en yogamåtte i yogacenteret eller fitnesscenteret, men der er absolut nogle fordele ved at have sin egen måtte. For det første er det mere hygiejnisk, at du har din egen, frem for at dele yogamåtte med mange andre. Døde hudceller og sved sætter sig fast på yogamåtten, når man træner, hvilket både kan give lugtgener og er lidt ulækkert – især hvis du deler yogamåtte med andre – så derfor er det bedst at have sin egen.
Vær opmærksom på forskellige kriterier
Når du skal købe en yogamåtte, er der nogle forskellige kriterier, du skal være opmærksom på, så du får valgt præcis den rigtige yogamåtte, som passer til dine behov. Yogamåtter fås i mange forskellige designs og farver, og de kan være fremstillet af forskellige materialer. Alt efter hvilken slags yogaform, du dyrker, kan du have behov for en bestemt slags yogamåtte. Så før du forelsker dig i et bestemt design eller en farve, så er der nogle andre kriterier, som skal være opfyldt, hvis du skal få det bedste ud af at have din egen yogamåtte.
Har yogamåtten den rigtige tykkelse?
For det første skal du sikre dig, at yogamåtten har den rigtige tykkelse. En yogamåtte, som er meget tynd, kan give dig ømme knæ, og du kan risikere at få skader. Rejseyogamåtter er ofte meget tynde, fordi de skal være lette og praktiske at transportere, men de er ikke altid det bedste valg i en daglig yogapraksis i yogacentret eller hjemme på stuegulvet. Omvendt er en tyk yogamåtte meget komfortabel, men den kan samtidig være svær at holde balancen på, fordi du ligesom ”synker i”, og det kan også være svært at få god kontakt til gulvet. En standard-yogamåtte er ca. 4 cm tyk, og den kan du f.eks. anvende til Hatha-yoga, Ashtanga-yoga eller Power-yoga, som er nogle af de mest kendte yoga-former.
Materialer og overflade
Yogamåtten kan være fremstillet af forskellige materialer, som har betydning for yogamåttens tekstur, holdbarhed og miljøvenlighed. Mange standard-yogamåtter er fremstillet af PVC, som også er meget holdbar. Andre modeller er mere miljøvenlige og fremstillet af økologisk bomuld eller genanvendt gummi, og denne type måtter er ikke behandlet med syntetisk finish. Du bør også overveje, hvilken type overflade yogamåtten skal have. PVC-måtter er de mest glatte modeller, så hvis du sveder meget, bør du f.eks. vælge en måtte af bomuld eller gummi, som har en overflade, der modvirker, at du kommer til at glide under din yogaøvelser.
Længde og bredde på yogamåtten
Alt efter hvilken yoga-form du dyrker, kan du have brug for, at de har en bestemt længde eller bredde. Det siger sig selv, at jo mere pladskrævende øvelserne er, jo bredere og længere skal yogamåtten være, imens hvis du dyrker en mere rolig form for yoga, hvor du sidder eller ligger mere stille og strækker ud, så kan du vælge en kortere og smallere model.
Design og pris
Der findes yogamåtter i mange skønne designs og farver, som du kan vælge imellem, og prisen varierer alt efter hvilken type yogamåtte, du gerne vil have, men der er helt sikkert noget for enhver smag og ethvert behov, og du finder ofte gode tilbud på yogamåtter online.