Flere spillere i Manchester United-truppen er efter sigende meget opsatte på, at det skal være Mauricio Pochettino, der tager over efter Ralf Rangnick.
63-årige Ralf Rangnick indtager for tiden rollen som midlertidig træner i Manchester United. Der har dog været forlydender om, at den engelske klub overvejer at forlænge hans trænerkontrakt.
LÆS OGSÅ: Nu afslører Eriksen: Derfor valgte jeg Brentford
På det seneste har De Røde Djævle dog ikke vist sig fra sin bedste side, hvorfor det er usandsynligt, at de beslutter sig for at lade ham fortsætte som træner i næste sæson.
Klubbens ledelse er derfor begyndt at undersøge, hvilke muligheder de har for at hente en ny træner til Old Trafford til sommer.
Der er flere trænere, der er blevet kædet sammen med Manchester United, men ifølge ESPN har flere spillere i truppen gjort det klart, at de vil have Pochettino som permanent afløser for Ole Gunnar Solskjær.
Mediet skriver også, at den argentinske træners potentielle ankomst til klubben er blevet diskuteret åbent i klubben. Tilsyneladende er der flere spillere og dele af ledelsen, der mener, at han ‘den rette mand til jobbet’.
LÆS OGSÅ: Afsløret: Så mange penge afviste Traoré, for at skifte til Barcelona
Selvom Pochettino i øjeblikket er i Paris Saint-Germain, er der en klar forventning om, at han får lov til at forlade Parc des Princes efter denne sæson.