Thomas Helveg har selv tilbragt ti år i Italien, hvor han tilbragte sin tid hos blandt andet Inter i Serie A, inden han rykkede til Norwich.

LÆS OGSÅ: Kane står på ønskelisten hos City og United: Så meget kræver Spurs for ham

Og han følger naturligvis stadig med i Serie A, hvor man blandt andet finder to af Danmarks landsholds to største profiler, som begge kæmper om mesterskabet.

Han fortæller nu i et interview med La Gazzetta dello Sport, at han er meget glad for at se, at Christian Eriksen igen får spilletid under Antonio Conte i Inter.

“Det her er den rigtige Christian. Og det var kun et spørgsmål om tid. I Danmark er alle glade nu. Der er snart EM, og vi har ikke mange profiler. Han er vores stjerne. Han har genvundet Contes tillid, og nu er han en hovedperson i mesterskabskampen. Jeg var aldrig i tvivl om, at han ville blive fremragende for Inter,” kommer det fra Thomas.

Han havde dog ikke regnet med, at Simon Kjær ville ende med at være en af de stærkeste forsvarsspillere i Serie A.

“Han har overrasket mig. Jeg havde ikke regnet med, at han ville kunne gøre det så godt. Simon har forbedret sig på alle parametre: Positionering, lederskab og opdækning. Han giver holdet ro. Han har været et kup for Milan. Han har også lært at begå færre fejl. Romagnoli og ham har været holdets rygrad i den her sæson,” siger han.

LÆS OGSÅ: Manchester United kommer til at vinke farvel til chok-signing

Simon Kjær og Milan formåede dog at snuble mod Udinese, mens Inter og Christian Eriksen møder Parma i aften.