Manchester Uniteds seneste sejr i Premier League var over Everton. Der har dog været skår i glæden, da Lindelöf, Luke Shaw og Rashford døjer med skader. Og førstnævnte skulle nu være i problemer igen.

LÆS OGSÅ: United i transferkrig mod Europas giganter

Victor Lindelöf havde problemer med ryggen, og han blev derfor skiftet ud i halvlegen, da Manchester United spillede mod Istanbul Basaksehir. Han spillede dog hele kampen mod Everton, ligesom han tog med landsholdet.

Han har dog fortsat problemer med ryggen. Det bliver bekræftet af Sveriges assistenttræner, Peter Wettergren.

“Han havde nogle smerter efter kampen mod Kroatien, men han sagde, at han ville give alt for holdet,” sagde Wettergren til Aftonbladet.

“Han kunne træne med i går, hvor han sagde, at han ville presse så meget, han kunne. Han gav mig signalet ved halvlegen om, at han ikke kunne klare de sidste 45 minutter, og jeg sagde, at han skulle råbe, når han ikke kunne mere,” sagde Wettergren.

LÆS OGSÅ: United-midt fortæller: “Jeg var tæt på at tage til Tottenham”

Manchester United skal møde West Bromwich Albion på hjemmebane i weekenden.