FC Barcelona og Manchester City har svært ved at nå til enighed om en handel, der skal sende den unge Ferran Torres til Camp Nou.

Tilsyneladende der der ikke enighed om værdiansættelsen af Ferran Torres mellem Barcelona og Manchester City.

LÆS OGSÅ: United-spiller roser: ‘Han er den bedste i verden’

Ifølge Mundo Deportivo er de to klubber hele 15 millioner euro fra hinanden i forhold til deres værdiansættelse. Det svarer til 111 millioner kroner.

Det catalanske medie skriver, at Barcelona er villige til at betale 45 millioner euro for den 21-årige angriber. Det svarer til 334 millioner kroner.

Torres blev hentet til Manchester City fra Valencia i august 2020. Dengang blev der betalt for 28 milllioner euro (208 millioner kroner) for ham. Sælger den engelske klub til 45 millioner euro, står de derfor til en ganske pæn gevinst.

På trods af dette, er 45 millioner euro dog ikke tilstrækkeligt for den engelske storklub. De mener nemlig, at han er meget mere værd. Faktisk vurderer City-boss Pep Guardiola ham til at være mindst 60 millioner euro værd.

Det betyder, at Barcelona skal have 446 millioner kroner op af lommen, hvis de skal møde Citys værdiansættelse. Med andre ord, er det et relativt stort beløb, der skiller de to klubber ad, hvilket kan resultere i, at handlen falder sammen.

Ifølge GOAL er det dog endnu ikke udelukket, at de to klubber kan blive enige om et kompromis i løbet af januars transfervindue. Som tingene ser ud nu, virker det dog ikke sandsynligt, da det er stort beløb, der skiller dem.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona-profil vil væk efter Koeman-fyring

Ferran Torres skulle dog selv have givet udtryk for, at han er villig til at skifte til Barcelona. Her er der nemlig udsigter til, at han kan få mere spilletid, end han får under Guardiola i City.