Alt tyder på, at Manchester United må forberede sig på at vinkel farvel til Edinson Cavani, der ønsker et skifte til Barcelona.

34-årige Edinson Cavani står uden kontrakt efter denne sæson. I slutningen af sidste sæson underskrev han en etårig forlængelse, men ikke meget tyder på, at det bliver en realitet igen.

LÆS OGSÅ: Medie afslører: Christian Eriksen træner hos Superliga-klub

Cavani har ikke fået mange minutter på banen i denne sæson, hvor han delvist er blevet fravalgt og delvist har været skadet. Det har resulteret i, at han kun har haft fem optrædener.

Angiveligt har Cavani altid ønsket at spille i Spanien, og han var tæt på et skifte til Atletico Madrid, inden han endte med et skifte til De Røde Djævle.

Ifølge The Times planlægger han nu at realisere sin drøm om at spille i Spanien. Mere specifikt skulle han have besluttet sig for, at han vil skifte til Barcelona, når hans kontrakt udløber i Manchester United.

Catalanerne har flere gange udvist interesse for Cavani. Det gjorde de seneste i sommer, hvor de var på jagt efter en afløser for Messi. På daværende tidspunkt var United dog ikke interesserede i at slippe den uruguayanske angriber.

Der skulle angiveligt fortsat være stor interesse for Cavani i Barcelona. På grund af deres økonomiske situation, og andre prioriteter, har de dog ikke råd til at hente ham i januar.

Skulle de beslutte sig for at gøre alvor af deres interesse for Cavani, må de derfor vente til sommer. Da hans kontrakt udløber, kan han nemlig hentes på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Har sat sin agent på arbejde: Lewandowski vil til denne klub

Cavani bidrog med 17 mål i 39 kampe i sin debutsæson i Manchester United. I denne sæson ser det dog ikke helt så godt ud. Indtil videre er det blevet til et enkelt mål i otte kampe.