Bloomberg var de allerførste, der meldte ud, at UEFA har i sinde at igangsætte et modangreb mod klubberne, der deltog i Super League-idéen. Det skulle være et finansielt et af slagsen, da man i øjeblikket skulle være i gang med at forhandle med en investeringsfond fra Storbritannien.

LÆS OGSÅ: Super League kollapser: Alle Premier League-storklubber har trukket sig

Det skulle handle om at øge budgettet til Champions League, hvor de skulle håbe, at denne fond, som endnu er ukendt, vil komme ind i billedet. Det er budget, der starter ved €4,5 milliarder, men som altså kan stige til €7 milliarder, hvilket svarer til 52 milliarder kroner.

RMC Sport har nu fulgt op på Bloombergs melding om fonden, og ifølge RMC Sport, så skulle UEFA have et håb om, at man kan gøre Champions League endnu mere lukrativ. Det vil betyde, at man tilgodeser de klubber, som havde i tankerne at spille Super League, men det betyder også, at man lokker dem tilbage.

Det skulle sågar være forhandlinger, som har stået på i nogle uger, og det skulle altså være fordi, at man ønsker at skabe en større indtægt til klubberne, der formår at kvalificere sig til turneringen.

Der kan umiddelbart argumenters for, at der vil være mange, der finder dette meget interessant, da Super League er blevet trukket tilbage for nu, og det bliver derfor spændende at se, om man blot kommer til at lægge denne hektiske tid bag sig med det samme, eller om det vil få konsekvenser for klubberne.

Det ser dog i hvert fald ud til, at UEFA forsøger at gøre sit for gøre turneringen endnu mere attraktiv, og ikke mindst lukrativ. Det har dog før været oppe at vende, at disse klubber, som har taget del i støtte Super League, har gjort det for at lægge pres på UEFA. Det siges, at der er flere af klubberne, der skulle gå rundt med en følelse af, at de ikke tjener nok ved at deltage i Champions League.

LÆS OGSÅ: Avis: Barca vil have Agüero, men han må acceptere stor lønnedgang

Det håber UEFA altså, at man kan få lavet om på ved hjælp af fonden. De må samtidig håbe, at hvis fonden vælger at spille en rolle, at det nye budget, som altså skulle lyde på €7 milliarder, er nok til, at Super League-klubberne bliver glade.