FC Barcelona har taget kontakt til den tidligere La Masia-spiller Andre Onana, da de vil hente ham næste sommer

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona har planer om at styrke truppen næste år. Af denne årsag er de blevet kædet sammen med flere forskellige spillere.

LÆS OGSÅ: Klublegendes søn forhindrede Koeman-fyring

En af de spillere, de er blevet kædet sammen med, er den tidligere La Masia-spiller Andre Onana. Ifølge den spanske journalist Matteo Moretto har den catalanske klub allerede taget kontakt til den 25-årige camerounske målmand.

Ifølge den spanske journalist har Barcelona et håb om, at de kan nå til enighed med Andre Onana, der altså har en fortid i klubben. Næste sommer kan han nemlig skifte til klubben på en fri transfer, hvorfor Barcelona ikke skal have penge op af lommen.

Den catalanske klub ser det som en god mulighed, da han kan fungere som back-up, men samtidig ser de dog også blot som en økonomisk god handel, da målmanden har bekræftet, at han ikke vil forlænge sin kontrakt med Ajax.

Barcelona er dog ikke den eneste klub, der viser interesse for at hente Onana. Ifølge transferekspert Fabrizio Romano er Inter nemlig i en god position til at hente Onana, som de angiveligt allerede har en mundtlig aftale med.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil på indkøb i Liverpool til januar

Målmanden er i øjeblikket suspenderet fra professionel fodbold. Det skyldes, at han i februar testede positiv for furosemid, som er et forbudt middel. Dengang forklarede den 25-årige keeper, at han ved et uheld tog en pille, som han ikke vidste indeholdt furosemid.