Eden Hazard har formået at gøre sig selv rigtig upopulær i Real Madrid. Bag kulisserne er han angiveligt blevet grillet af både Real Madrid-præsident Florentino Perez og kaptajn Sergio Ramos.

LÆS OGSÅ: Eden Hazard jublede med Chelsea: Nu taler han ud

Det skriver mediet Don Balon.

Ifølge det spanske medie er det ikke gået i god jord, at Eden Hazard blev set grine og pjatte med tidligere Chelsea-holdkammerater efter dommernes slutfløjt.

Faktisk er hans handlinger blevet mødt af stor vrede blandt både spillere og ledelse i den spanske storklub. Derudover har det naturligvis heller ikke just gjort ham til en populær mand blandt klubbens fans.

Nu når han derfor overfor en vanskelig opgave, hvor han skal forsøge at overbevise Los Blancos-supporterne om hans værd. Det bliver dog næppe let, da man i forvejen er af den opfattelse, at det har været spild af penge at hente ham til klubben.

Don Balon hævder, at både Perez og Ramos har talt med Hazard efter hændelsen. Her skulle de angiveligt have mindet ham om betydning af det logo, han bærer på brystet. Samtidig har de gjort det meget klart, at han ikke må begå en lignende fejl igen.

LÆS OGSÅ: Potentielt fyringsgrundlag: Ikke sket for Arsenal i 25 år

Efter de reaktioner, det har affødt, vil Eden Hazard forhåbentligvis tage ved lære af sin fejl. Det er dog ikke sikkert, at han kommer til at føle sig velkommen på Santiago Bernabeu det næste stykke tid.