Der skal ikke lægges skjul på, at David de Gea har været fast mand i Manchester United-målet i lang tid. De har medført, at Dean Henderson har fået meget lidt spilletid, og det er den 23-årige målmand ikke tilfreds med.

LÆS OGSÅ: Ferdinand fortæller: Det havde du aldrig set Ferguson gøre

Det skriver Manchester Evening News. De mener, at Dean Henderson er “frustreret” over den manglende spilletid i Manchester United. De skriver ligeså, at han ikke vil være David de Geas back-up efter sommerferien.

Og ifølge Manchester Evening News, så er dette en nyhed, der har ramt Premier League. Der er nemlig tre klubber, der nu ønsker at hente ham, og det skulle dreje sig om Tottenham, Chelsea og West Ham.

Tottenham kan meget vel ende med at afskibe Hugo Lloris til sommer, Chelsea mangler stabilitet, og kigger man mod West Ham, så har deres førstekeeper, Lukasz Fabianski, kontraktudløb til sommer.

Det bliver dog ikke en billig transfer, skulle de ende med at være meget interesseret. Han har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2025, og han har fået et prisskilt, der lyder på hele 320 millioner kroner.

Dean Henderson har været udlejet i de to senest sæsoner, hvor han spillede for Sheffield United. Han var førstevalg og nåede at spille 86 kampe, heraf 36 i Premier League, og han opnåede såmænd stor succes i klubben med mange gode præstationer.

LÆS OGSÅ: Manchester City slår fast: Vi har ikke kontakt med Messi

Det er dog kun blevet til 12 kampe i Manchester United, heraf tre i Premier League, siden han er vendt hjem.