Barcelona har en helt klar plan for den unge Alex Balde. De ønsker at give ham en ny kontrakt hurtigst muligt.
19-årige Alex Balde har imponeret i denne sæson, hvor han har fået en masse spilletid under Xavi. Faktisk er han tæt på at være en fast mand i startopstillingen.
LÆS OGSÅ: AC Milan vil afløse Simon Kjær med tysk forsvarer
Det har naturligvis betydet, at Barcelona er begyndt at overveje hans fremtid. Og nu lyder det, at de skulle være klar til at give ham en ny kontrakt.
Ifølge SPORT er planen at give ham en kontrakt, der løber frem til juni 2027. Hans nuværende kontrakt udløber i 2024, hvorfor Barcelona gerne ser, at en forlængelse snart underskrives.
Tidligere har der været meldinger om, at de håber, at de kan få den 19-årige forsvarer til at skrive under på en ny kontrakt i januar næste år.
LÆS OGSÅ: Træner vil hente Simon Kjær til La Liga
Det forventes ikke at blive et problem at få ham til at skrive under. Han har nemlig flere gange udtalt, at han ikke har et ønske om at søge til en ny klub.