Barca er hårdt ramt af skader, men nyudnævnt Barca-træner Xavi har en plan for, hvordan han vil komme den til livs.

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona har været hårdt ramt af skader i denne sæson. Blot i deres seneste opgør mod Celta Vigo måtte tre spillere udgå med skader.

LÆS OGSÅ: Efter Xavi-hyring: Nu vil Barcelona henter midtbanespiller i Inter

Derfor er det også en stor trussel for deres succes i denne sæson, hvis deres spillere fortsætter med at blive skadet. Af denne grund vil Xavi komme denne skadeskrise til livs.

Ifølge spanske Mundo Deportivo har den nyudnævnte Barcelona-træner en helt klar plan for, hvordan han vil få styr på de mange skader i den catalanske klub.

Det spanske medier skriver, at han har planer om at ændre på spillernes rutine på flere punkter.

Først og fremmest har han planer om at indføre længere sessioner med spillerne om morgenen, hvor det er betydeligt bedre at træne og motionere.

Derudover har han også planer om at se nærmere på, hvad spillerne får at spise til morgenmad på Ciutat Esportiva Joan Gamper. Barca-træneren vil nemlig i højere grad kontrollere spillernes diæt.

Ydermere har den tidligere Barca-spiller også en række nye øvelser, som han vil indføre. Disse øvelser skal forhindre spillerne i at få muskelskader, som har været et stort problem i Barcelona.

Slutteligt vil han ifølge Mundo Deportivo også indføre specifikke træningsrutiner for hver spiller med det formål at maksimere den generelle styrke i førsteholdstruppen.

LÆS OGSÅ: Medie afslører: Her er vinderen af Ballon d’Or

Meget tyder derfor på, at den nye træner har gjort sig mange tanker om, hvordan han kommer det store antal skader, som har været et stort problem for Barcelona, til livs.